Michael og Hussnedkeren A/S' engagement i lokalsamfundet

Michael og Hussnedkeren A/S støtter op om lokalsamfundet og nogle af alle de fantastiske foreninger, klubber, aktiviteter og arrangementer, der findes i vores nærområder. Vi vil være synlige og aktive i lokalmiljøet. Stoltheden og glæden er stor, når vores støtte bidrager til udvikling og gavn i hverdagen for mange.

Vi støtter

En hjertesag

Hjertestarter, Ebeltoft

Michael og Hussnedkeren A/S har med et sponsorat bidraget til finansieringen af hjertestarteren, der er opsat ved Børnehuset Æblehaven, Egedalsvej 7-11, 8400 Ebeltoft.

Hjertestarter, Lyngby v/Trustrup

Centralt placeret på den tidligere Dagli’Brugsen i landsbyen Lyngby ved Trustrup sikrer en hjertestarter, at hjælpen er nær døgnet rundt, hvis en borger falder om med hjertestop. Michael og Hussnedkeren A/S har bidraget til finansieringen af hjertestarteren.

Medlemskaber

DWP System Supplier

DWP System Supplier DWP System Supplier er et dansk virksomhedsnetværk grundlagt i 2010 af en kreds af virksomheder på Djursland. Netværket leverer løsninger til aktører under etablering og efterfølgende drift af større energi- og miljøprojekter. Michael og Hussnedkeren A/S har gennem flere år været medlem af DWP System Supplier.

VSK Aarhus

VSK Aarhus Erhvervsnetværk er drevet af fodboldklubben VSK Aarhus og er for alle, der arbejder og driver virksomhed, i og omkring Aarhus. Erhvervsnetværket har fokus på relationer, videndeling og forretning. Grundstammen af medlemmerne i netværksgruppen kommer fra Aarhus og de omkringliggende kommuner. Michael og Hussnedkeren A/S har siden starten af 2019 været medlem af erhvervsnetværket. Derfor lå det også til højre benet at træde til, da det i sensommeren 2019 stod klart, at VSK Aarhus’ pokalkamp mod AGF i Sydbank Pokalens 3. runde skulle spilles på hjemmebane og som tv-kamp. Afviklingen af kampen krævede, at det lokale stadion på Vejlby Centervej i Aarhus Nord fik en opgradering. Med kort varsel stillede Michael og Hussnedkeren A/S med tømrersvende og materialer, så stadion blev klar til kampen. Blandt andet hjalp Michael og Hussnedkeren A/S med at udvide tv-tårnet og renovere en del af tilskuerpladserne.