I landsbyen Mørke på Djursland stod Michael & Hussnedkeren A/S i 2022 for tømrerarbejdet i forbindelse med opførelsen af et hus, hvor bygherren prioriterede bæredygtighed samt et sundt og komfortabelt indeklima højt.
Huset på Djursland blev rejst med biobaserede vægelementer fra EcoCocon Danmark, som er lavet af 98 % naturlige og fornybare materialer bestående af konstruktion i FSC-certificeret træ og halmisolering. Yderst blev huset beklædt med træ. Indvendigt er væggene lerpudsede.
Modulsystemet af træ og halm giver en række åbenlyse fordele blandt andet:
- Gode brand-, akustik- og isoleringsevner
- Allergivenligt indeklima, da halmvægge og lerpuds effektivt regulerer luftfugtigheden indendørs
- Reduceret CO2-aftryk i forhold til traditionelle byggematerialer
- Høj kvalitet og hurtig montering på byggepladsen, da elementerne leveres præfabrikerede fra fabrik
Husbyggeriet er det første projekt, som Michael & Hussnedkeren A/S har opført med helvægselementer af halm. Arbejdet er udført i 2022.