Ring til os

Kontakt

Få tilbud

Anden Gazelle i træk

Anden Gazelle i træk til Michael & Hussnedkeren A/S

Der har været fart på de seneste år. Nu er Michael & Hussnedkeren A/S tildelt en Børsen Gazelle for andet år i træk. Og fremtiden? Den ser de to tømrermestre positivt på.

»Trods turbulens med pandemi, prisstigninger og materialemangel har vi været i stand til at navigere og vokse. Derfor ser vi også ganske positivt på fremtiden«.

Sådan lyder det samstemmende fra de to tømrermestre fra Michael & Hussnedkeren A/S, Mads Rytter og Michael Overgaard, der af Dagbladet Børsen netop er kåret til Gazelle-virksomhed for andet år i træk.

Medarbejderne gør den vigtigste forskel

»Det er klart, at vi i forhold til vækst har haft fordel af byggebranchens høje aktivitetsniveau de seneste år, men vi var aldrig kommet hertil uden vores medarbejdere. Det er deres indstilling til service og håndværk, som sikrer os tilfredse kunder, der vender retur og anbefaler os til andre«, siger Michael Overgaard.

Michael & Hussnedkeren A/S udfører tømrer-, snedker- og entreprenørarbejde hos både private boligejere, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner – primært i Østjylland, men de knap 35 medarbejdere løser også opgaver andre steder i landet.

Kundetyper og geninvestering af overskud er nøglen

»Stigende energipriser, udfordringer med inflation og truslen mod verdensfreden. Der er ingen tvivl om, at krisen fortsat kradser omkring os. Men vores oplevelse er, at der stadig er gang i byggeriet. Bygninger bliver vedligeholdt, energioptimeret og udvidet uanset«, siger Mads Rytter. Han fortsætter:

»Vi har sørget for fornuftig spredning på vores kunder. Desuden er vi lykkedes godt med at geninvestere en del af vores overskud i relevante kompetencer og materiel. Det betyder, at vi kan løse en større del af opgaverne selv – uden at være afhængige af andre«.

Blandt andet har tømrermestrene ansat en kloakmester, som har gjort det muligt at blive godkendt som autoriseret kloakmestervirksomhed hos Sikkerhedsstyrelsen. Senest er en ekstra chauffør og en nyindkøbt kranbil kommet til, som blandt andet sørger for at håndtere præfabrikerede vægelementer, spær og generel materiale- og affaldshåndtering på byggesagerne.

Anden Gazelle i træk til Michael & Hussnedkeren A/S

Snuden i sporet og lidt mere fight

Hos Michael & Hussnedkeren A/S er der naturligvis både glæde og stolthed over, at gazellen fra 2021 nu får selskab af en statuette mere.

»Nu er vi jo ikke de eneste, der er kåret. Men det er da et udmærket tegn på, at vi har skabt os en forretning, som er levedygtig – også i krisetid. Nu gælder det bare om at holde snuden i sporet«, siger Michael Overgaard.

Hos Michael & Hussnedkeren A/S oplever de stadig tilgang af opgaver. I øjeblikket er virksomheden blandt andet involveret i en større ombygning af en kommunal institution samt en lang række ombygnings- og renoveringsprojekter af helårs- og sommerhuse for private kunder.

»Vi skal kæmpe lidt mere for opgaverne end hidtil, men vores procesorienterede tilgang til byggeprojekter er stadig efterspurgt og værdsat. Desuden ser priserne på træ mere fornuftige ud i øjeblikket – og så vi har et uudnyttet potentiale i energioptimering og inddragelse af nye bæredygtige materialer i byggeriet. Alt i alt ser vi meget lyst på fremtiden«, slutter Mads Rytter.

Gazellekåring i Aarhus

Børsen Gazelle går hvert år til virksomheder, der fremviser positiv vækst og mindst en fordobling af vækst og omsætning inden for fire regnskabsår. Årets officielle gazellekåringen for Region Midtjylland bliver afholdt i Musikhuset Aarhus den 29. november 2022.

Her vil repræsentanter fra ledelse, administration og bestyrelse hos Michael & Hussnedkeren A/S kunne glæde sig over at modtage det officielle diplom og den velkendte bronzefigur, som er det fysiske bevis på den positive fremgang, som firmaet har præsteret.

Læs flere nyheder fra os

Hold dig opdateret om, hvad vi foretager os – både her på siden og på sociale medier.

Julehilsen 2023 fra Michael & Hussnedkeren A/S

Julehilsen 2023

Tak for i år. Michael og Hussnedkeren A/S ønsker glædelig jul og godt nytår. Hos Michael & Hussnedkeren A/S er 2023 fløjet afsted, julen nærmer

Læs mere »